Til sommer skal Norge til VM for første gang siden 1998.
Det har selvsagt fået mange norske spillere til at drømme om en plads i Ståle Solbakkens trup, der til sommer rejser over Atlanten.
En af dem er Sebastian Sebulonsen, der i oktober fik sin A-landsholdsdebut i en testkamp mod New Zealand.
- Det var fantastisk at få min debut på landsholdet. Det er noget, man drømmer om som barn.
- Selvom det kun var en træningskamp, var det virkelig stort at få lov til at spille for Norges landshold, siger Sebulonsen til Bold.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den tidligere Brøndby-back fortæller, at han har fået blod på tanden efter debuten i efteråret:
- Jeg har et mål og håb om at komme med til VM. For at det kan ske, er jeg nødt til at forsætte med at beavre mit fokus og arbejde benhårdt, siger Sebulonsen.
Den 26-årige nordmand skiftede i sommer Brøndby ud med FC Köln, hvor han har fået en sublim start.
22 kampe har kastet 20 startpladser af sig, mens det er blevet til indhop i de sidste to.

FC Köln
VM
Norge































