2026-08-10 11:48:00

UEFA kritiserer FIFA-krisemøde: Kun én valgt embedsmand deltog i Marokko

UEFA, AFC og CONCACAF har i et åbent brev udtrykt utilfredshed med, at kun én valgt embedsmand var til stede ved FIFA's krisemøde i Marokko, hvor der efter mødet blev meldt om opbakning til FIFA og Infantino.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

UEFA har i dag udsendt et længere fællesbrev sammen med det asiatiske fodboldforbund AFC og det nord- og mellemamerikanske fodboldforbund CONCACAF. 

I brevet står der blandt andet, at fodbolden skal stå sammen i denne tid, men også en detalje omkring det omtalte møde i Marokko, hvor flere bakkede op om FIFA's nye tiltag om at sælge aktier i VM.

Til mødet deltog primært bestyrelsesmedlemmer, som består af FIFA-ansatte i ledende stillinger. Der var altså primært tale om ansatte i organisationen og ikke valgte medlemmer fra fodboldverdenen.

Der var kun én valgt embedsmand til stede ved mødet i Marokko. Her skulle Gianni Infantino være det eneste valgte medlem, der var til stede.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -UEFA kritiserer FIFA-krisemøde: Kun én valgt embedsmand deltog i Marokko
Foto: Luisa Gonzalez/Reuters/Ritzau Scanpix

Ifølge UEFA og de øvrige organisationers brev har ingen medlemmer af FIFA-rådet eller medlemsforbundene fået en invitation til at deltage i mødet. FIFA-rådet består af 37 medlemmer, hvoraf 28 er valgt af medlemsforbundene.

UEFA, AFC og CONCACAF udtrykker også bekymring over, at man senest har valgt at holde et møde uden for FIFA's egne rammer i Zürich – også uden hele FIFA's ledelseskomité.

Det forstærker UEFA's, AFC's og CONCACAF's bekymring over det adfærdsmønster, der har ført situationen frem til dette punkt.

Podcast Cover

Superliga-transfernes pokerspil

Ugens Suppe | Afsnit 4

Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil. 

Læs mere
-54:27

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce