Amir Richardsons tid i FC København går ikke over i historiebøgerne.
Marokkaneren fik blot fem kampe for løverne, der ikke valgte at gøre brug den af købsoption, de havde i aftalen med Fiorentina.
Nu ser det ud til, at Richardson har fået styr på fremtiden.
Le Parisien melder, at den 24-årige midtbanespiller vender tilbage til Le Havre.
Artiklen fortsætter efter billedet

Richardson fik sit gennembrud i Ligue 1-klubben, hvor han står noteret for 69 kampe, og nu ser det altså ud til, at han vender tilbage.
Det franske medie beretter, at Richardson blot mangler at bestå et lægetjek.
Der er angiveligt tale om en lejeaftale, hvor Le Havre også får en købsoption med. Den lyder på otte mio. euro, hvilket svarer til godt 60 millioner kroner.

Le Havre
Fiorentina
Ligue 1

































