



Lørdag aften besøgte de franske Ligue 1-mestre Paris SG Montpellier.
Hjemmeholdet havde, ligesom gæsterne fra hovedstaden, ikke det store at spille for ud over æren naturligvis.
Paris kom til kampen med Lionel Messi, Kylian Mbappé og Angel Di Maria i front, og særligt Messi skulle markere sig i kampens start.
Seks minutter var der spillet, da Mbappé spillede bolden på tværs i Montpellier-feltet. Di Maria hoppede frækt over, og så landede bolden hos Messi, der sikkert scorede til 1-0.
Efter 20 minutter gentog historien sig, da Mbappé, denne gang fra midten af modstanderens banehalvdel fandt Messi med smuk yderside. Argentineren kvitterede med ligeså fint at tage bolden ned og snyde målmanden, inden han scorede til 2-0. Flot mål af PSG.
Artiklen fortsætter efter billedet

Seks minutter efter blev det også 3-0, da et indlæg endte bagerst i feltet hos Angel Di Maria, der flugtede bolden i mål via en forsvarsfod.
3-0 var stillingen ved pausen.
Et kvarter inde i anden halvleg gjorde Mbappé det til 4-0, da han omsatte et straffespark.
Udover et annulleret Di Maria-mål kort efter, så bød anden halvleg ikke på den store magi, og kampen endte med en 4-0-sejr til PSG.

PSG
Montpellier
Ligue 1





























