


Marseille havde søndag aften besøg af PSG til det franske derby under navnet ’Le Classique’.
Her kunne PSG udbygge forspringet i toppen af rækken, mens Marseille med en sejr kunne rykke tættere på en placering på de europæiske pladser.
Gæsterne fra PSG var naturligvis store favoritter, men det skulle vise sig at blive en vanskelig opgave.
Fem minutter før pausen blev PSG nemlig reduceret til 10 mand efter en kontroversiel udvisning.
Forsvareren Lucas Beraldo nedlagde Pierre-Emerick Aubemeyang med en skuldertackling på midterlinjen, og efter en VAR-gennemgang blev han sendt tidligt i bad.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det gjorde ikke opgaven lettere, men knap 10 minutter efter pausen kom PSG foran.
Vitinha var med til at sætte en god omstilling op, og så kunne han selv sætte sidste fod på efter en tværbold i Marseille-feltet.
Den stilling holdt frem til fem minutter før tid, men så slog PSG igen til på en omstilling. Denne gang kunne indskiftede Goncalo Ramos notere sig for en scoring, efter han fik serveret bolden i feltet.
Dermed vandt PSG 2-0 og rykkede således igen 12 point foran Brest på andenpladsen. Marseille er fortsat nummer syv.


Marseille
PSG
Ligue 1































