




En ny sæson er begyndt i Holland, og Ajax skal forsøge at rejse sig efter et en skuffende 2022/2023-sæson.
Lørdag aften åbnede de så ballet mod Heracles på Johan Cruijff Arena i Amsterdam.
Og hjemmeholdet var tændte fra start, hvilket blev eksemplificeret ved Steven Bergwijns chance efter bare seks minutter.
Kantspilleren kom forrest på et indlæg, men måtte se sin afslutning snige sig lige uden om stolpen.
Tre minutter senere var det så Heracles' Justin Hoogma, der testede Geronimo Rulli i Ajax-målet fra tæt hold.
Argentineren hev dog en flot redning frem, og holdt stillingen på 0-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ajax havde flere forsøg nær stolperne, men de kunne ikke formå at ramme indenfor målet.
Kampen skulle helt frem til første halvlegs tillægstid før der for alvor kom gang i målscoringen.
Fem minutter inde i tillægstiden kom Mario Engels alene med Rulli, og lagde bolden ind til 1-0.
En overraskende udvikling i kampen, men det blev ikke pausestillingen.
Jakov Medic ville det nemlig anderledes og i det 52. minut hakkede han til bolden fra distancen og sendte et missil op i det lange hjørne.
Et vidunderligt mål af midterforsvareren.
Kudus og Bergwijn til undsætning
Efter pausen pressede Ajax på for et føringsmål, men Brian Brobbey måtte se sit glimrende skud reddet efter 50 minutters spil.
Og i de efterfølgende 25 minutter havde hjemmeholdet svært ved at komme til de helt store chancer.
Men så dukkede Mohammed Kudus op.
Ghanseren, der længe har været rygtet til Premier League, blev spillet fri i Heracles-feltet og sparkede fladt bolden ind i venstre side af målet.
Og så faldt gik luften af ballonen for det ellers velspillende Heracles-mandskab.
Fem minutter før tid blev det nemlig også til 3-1 til hjemmeholdet, da Bergwijn udplacerede Michael Brouwer efter en frispilning fra Anass Salah-Eddine.
Det blev også 4-1 dybt inde i dommerens tillægstid, da Bergwijn blev dobbelt målscorer fra ellevemeterpletten.
Ajax fik dermed en god start på den nye sæson under den nye træner Maurice Steijn.

Ajax
Heracles
Æresdivisionen



































