2025-08-12 11:06:01

PSV køber en offensiv Man

Dennis Man er ny mand hos PSV, der har hentet den rumænske kantspiller i Parma. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 2. runde

FT

TWE

0 - 2

PSV

PSV opruster til en sæson, der forhåbentligt skal byde på endnu et hollandsk mesterskab. 

I den forbindelse melder storklubben på sin hjemmeside, at 26-årige Dennis Man kommer til fra Parma, og rumæneren har underskrevet en fireårig aftale. 

Den driblestærke kantspiller glæder sig til at blive en del af PSV, som han allerede har et ganske indgående kendskab til. 

- Da min agent ringede til mig og fortalte, at PSV var interesserede, sagde jeg straks: ‘Lad os gøre det’, fortæller Man på klubbens hjemmeside. 

- Det her er en klub, som enhver ambitiøs spiller gerne vil spille for. Jeg kender mange spillere, der har spillet her. Madueke, Gakpo, Xavi Simons, Ronaldo... Jeg kunne blive ved. 

- PSV er en klub med en stor historie, der kæmper om titler hver sæson. Det vil jeg også. Jeg er meget sulten efter at give den fuld gas i hver kamp og vinde en masse titler med PSV. Jeg kan ikke vente med at komme i gang. 

For Parma nåede Dennis Man at spille hele 142 kampe med 28 scoringer og 17 oplæg til følge. 

Ingen officiel pris er meldt ud, men ifølge Transfermarkt betaler PSV en sum på 8,5 millioner euro – svarende til i omegnen af 63,5 millioner kroner. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 2. runde

FT

TWE

0 - 2

PSV

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce