2023-11-24 22:13:06

Lasse Vigen scorede da Den Haag hentede uafgjort i overtiden

Lasse Vigen Christensen lavede fredag sit første mål for ADO Den Haag, da holdet spillede 2-2 mod Dordrecht i en kamp, hvor en tidligere AaB-mand også lavede selvmål.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Eerste Divisie - 16. runde

FT

DOR

2 - 2

HAA

5'
10
Ilias Sebaoui
Mål
30'
11
Lasse Vigen Christensen
Mål
45'
21
Daniel Granli
Selvmål
90'
22
Henk Veerman
Mål

Der var dansker-dong i den næstbedste hollandske række, Eerste Divisie, da Dordrecht og ADO Den Haag fredag bragede sammen i en direkte duel om oprykningsplayoff-pladser.

Gæsterne fra Den Haag havde den tidligere Brøndby-spiller Lasse Vigen Christensen med i startopstillingen, og han skulle få en hovedrolle i kampen.

Han udlignede nemlig til 1-1 i det 30. minut, efter at Ilias Sebaoui havde bragt værterne på 1-0 efter fem minutter. Det var hans første scoring i den gule og grønne trøje.

Derudover var det også danskerens første kamp siden midten af september, da han blandt andet har siddet ude med en skade.

Vigen var dog ikke den eneste med fortid i Superligaen, der kom på tavlen.

Også nordmanden Daniel Granli, der i sommer forlod AaB til fordel for Den Haag, fik bolden i nettet.

Desværre for ham, var det et selvmål, og Granli kunne derfor i første halvlegs overtid bringe Dordrecht i front på ny.

Det lignede længe, at Vigen, Granli og Den Haag måtte rejse hjem med et 1-2-nederlag, men i det 93. minut dukkede den 32-årige boksangriber Henk Veerman op og scorede til 2-2, som også blev kampens endelige resultat.

Kampen efterlader holdet på en 4. plads, mens Dordrecht efter 2-2-resulatet må nøjes med en 9. plads – lige akkurat uden for playoffpladserne.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Eerste Divisie - 16. runde

FT

DOR

2 - 2

HAA

5'
10
Ilias Sebaoui
Mål
30'
11
Lasse Vigen Christensen
Mål
45'
21
Daniel Granli
Selvmål
90'
22
Henk Veerman
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce