1. Division -Tel Aviv-derby aflyst af politiet efter optøjer
Foto: Zorana Jevtic/Reuters/Ritzau Scanpix
2025-10-20 08:58:00
Foto: Zorana Jevtic/Reuters/Ritzau Scanpix

Tel Aviv-derby aflyst af politiet efter optøjer

Det israelske derby mellem Hapoel Tel Aviv og Maccabi Tel Aviv blev søndag udsat efter fan-uroligheder. Tre betjente og 10 civile blev såret, herunder en 13-årig dreng.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 3. runde

FT

MAT

0 - 3

FCM

Søndagens derby mellem Hapoel Tel Aviv og Maccabi Tel Aviv i den israelske liga blev udsat, før det kom i gang.

Udsættelsen skyldtes uroligheder før kickoff på og omkring Bloomfield Stadium i Tel Aviv, hvor der blandt andet blev kastet røgbomber og pyroteknik på banen.

Herefter måtte de omkring 30.000 tilskuere evakueres fra stadion.

- Adskillige røgbomber og pyrotekniske genstande blev kastet. Dette er ikke en fodboldkamp, det er uorden og alvorlig vold, skrev israelsk politi på X.

BBC skriver, at tre betjente og 10 civile blev såret, herunder en 13-årig dreng. The Times of Israel melder, at 13 personer blev anholdt.

Hapoel Tel Aviv har kritiseret aflysningen af derbyet og beskylder politiet for at have 'forberedt sig på en krig, ikke en sportsbegivenhed'.

- De chokerende begivenheder uden for stadion og den hensynsløse og skandaløse beslutning om ikke at afvikle kampen viser blot, at det israelske politi har taget kontrol over sporten, skriver Hapoel på X.

Maccabi Tel Avivs direktør Ben Mansford mener, at gæsterne bør få en sejr på skrivebordet efter begivenhederne.

- Hvis politiet har besluttet at aflyse kampen, fordi de ikke kunne sikre spillernes sikkerhed, var beslutningen berettiget. Så bør der tildeles en sejr til Maccabi Tel Aviv, siger Ben Mansford ifølge The Times of Israel.

Urolighederne kommer i kølvandet på, at myndighederne i Storbritannien har meddelt, at Maccabi-fansene ikke får lov at overvære Europa League-kampen mod Aston Villa i England i næste måned grundet sikkerhedsmæssige hensyn.

En beslutning, der er blevet heftigt kritiseret af både Israels udenrigsminister og Storbritanniens premierminister.

Der har været protester ved forskellige sportsbegivenheder i forbindelse med krigen i Gaza, blandt andet da Israel spillede mod Norge og Italien i de seneste VM-kvalifikationskampe.

FC Midtjylland møder på torsdag Maccabi Tel Aviv på udebane i Europa League - opgøret spilles dog ikke i Israel, men på TSC Arena i serbiske Backa Topola.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 3. runde

FT

MAT

0 - 3

FCM

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce