Francesco Caputo er efterhånden blevet 35 år gammel, men den italienske angriber har stadig mod på mere.
Caputo har i denne sæson spillet 17 kampe for Sampdoria, men mandag er han blevet præsenteret i hos Empoli, som har sikret sig angriberen på en lejeaftale.
Empoli oplyser, at aftalen indeholder en option, som forpligter Serie A-klubben til at købe Caputo permanent, hvis visse betingelser opfyldes.
Caputo har tidligere i karrieren tørnet ud for Empoli, dermed er der tale om et comeback til klubben. Italieneren spillede i klubben fra sommeren 2017 til sommeren 2019, inden han blev solgt til Sassuolo.
Empoli har mandag sagt farvel til angriberen Sam Lammers, som er skiftet til Sampdoria.
Francesco Caputo har har et CV, som tæller 164 kampe i Serie A, 300 kampe i Serie B og to landskampe for Italien. Han kommer til at bære trøje nummer 19 i Empoli.
Han har i denne sæson scoret to mål i 17 kampe for Sampdoria.


Empoli
Sampdoria
Serie A




































