2025-08-29 22:46:06

AC Milan rejste sig i Lecce

AC Milan slog Lecce 2-0 efter mål af de to tidligere Chelsea-spillere Ruben Loftus-Cheek og Christian Pulisic.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 2. runde

FT

LEC

0 - 2

ACM

66'
01
Ruben Loftus-Cheek
Mål
86'
02
Christian Pulisic
Mål

AC Milan indledte Serie A-sæsonen med et skuffende 1-2-nederlag hjemme mod oprykkerne fra Cremonese.

Fredag aften skulle de rette op på den sløje start på besøg hos Lecce i Puglia.

Milaneserne troede, at de havde fået en drømmestart, da Matteo Gabbia sendte dem i front efter fem minutter. Scoringen blev dog underkendt for et skub.

Bolden var igen i nettet, da Santiago Gimenez scorede efter en times spil, men igen blev målet annulleret. Denne gang for offside.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -AC Milan rejste sig i Lecce
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

Tredje gang var lykkens gang. Efter 66 minutter bragte AC Milan sig foran, da Luka Modric slog et indlæg ind i panden på Ruben Loftus-Cheek, som stødte bolden i mål, og denne gang talte det.

 Fem minutter før tid lukkede Christian Pulisic kampen, da han slap igennem Lecce-defensiven og satte bolden koldblodigt i kassen til 2-0.

Det blev slutresultatet, og AC Milan sikrede sæsonens første sejr. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 2. runde

FT

LEC

0 - 2

ACM

66'
01
Ruben Loftus-Cheek
Mål
86'
02
Christian Pulisic
Mål
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce