2025-01-12 19:48:04

Fabregas gafler midtbanespiller i Lyon

Como 1907 har købt midtbanespilleren Maxence Caqueret i Lyon for cirka 123 millioner danske kroner. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 19. runde

FT

COM

1 - 2

ACM

Cesc Fabregas italienske klub Como 1907 har været på rov i det franske. 

Maxence Caqueret er navnet på den 24-årige franske midtbanespiller, som den italienske klub har købt i Lyon. 

På Lyons hjemmeside fremgår det, at den franske klub har fået 16,5 millioner euro, altså hvad der svarer til 123 millioner danske kroner, for midtbanespilleren inklusiv 1,5 millioner euro, cirka 11 millioner danske, i bonusser. 

Desuden melder Lyon, at klubben har sikret sig  7,5 procent af et fremtidigt videresalg.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Fabregas gafler midtbanespiller i Lyon
Foto: Sarah Meyssonnier/Reuters/Ritzau Scanpix

Om handlen siger cheftræner i Como 1907 Cesc Fabregas:

- Maxence er en alsidig spiller, der kan diktere spillets tempo. Det kombineret med hans erfaring fra europæisk topfodbold vil styrke stammen på vores hold. Jeg har fulgt ham i et stykke tid, og vi er meget glade for at have fået ham, siger Fabregas til Comos hjemmeside. 

Franskmanden bliver holdkammerat med tidligere spanske topspillere som Pepe Reina, Sergi Roberto og Alberto Moreno i Como. 

Maxence Caqueret kom til Lyon som 11-årig og har spillet 185 kampe for klubben.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 19. runde

FT

COM

1 - 2

ACM

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce