Cesc Fabregas har været på rov i sin tidligere klub FC Barcelonas spillertrup.
20-årige Álex Valle der har tilbragt efteråret på lån i skotske Celtic, skal frem til sommer tørne ud for Como, hvor Fabregas er cheftræner.
Det skriver Como på deres hjemmeside.
- Alex er en talentfuld ung forsvarsspiller med en solid uddannelse fra sin tid hos Barcelona og værdifuld erfaring fra sin tid på lån i Celtic, siger Fabregas om sin nye tilføjelse.
Álex Valle er et produkt af FC Barcelonas La Masia-akademi, og han er også selv glad for skiftet.
- Jeg er glad for at være en del af Como-projektet. Jeg kan virkelig godt lide spillestilen og synes den passer mig godt, siger Valle selv.
Como ligger i øjeblikket nummer 13 i Serie A og møder i weekenden Bologna.

Barcelona
Como
Serie A

































