Meget tyder på, at danske Albert Grønbæk snart kan kalde sig for Genoa-spiller.
I hvert fald har den italienske fodboldjournalist Gianluca Di Marzio postet en video på X, hvor offensivspilleren ankommer til lægetjek.
I sidste uge kunne Foot Mercato fortælle, at Genoa var nået til enighed med Rennes om en lejeaftale inkluderende en købsoption på 10,5 mio. euro – svarende til 80 mio. kr.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 24-årige Grønbæk var i foråret udlejet til Southampton fra franske Rennes, hvor han har fire år tilbage af sin kontrakt. Det blev aldrig til en succes hos Premier League-nedrykkeren, og nu skal han i stedet genstarte karrieren i Italien.
#Calciomercato | #Genoa, iniziate le visite mediche di #Gronbaek pic.twitter.com/EsJ1YmU0iA
— Gianluca Di Marzio (@DiMarzio) June 23, 2025
Det nye lejeophold vil øge danskerkolonien i Serie A-klubben.
Hos Genoa bliver han holdkammerater med Morten Frendrup og Sebastian Otoa.

Rennes
Genoa
Serie A

































