2025-11-24 22:44:10

Meister blev snydt for helterolle i sidste sekund

Danske Henrik Meister kom på tavlen, da Pisa mandag aften spillede 2-2 med Sassoulo i Serie A. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 12. runde

FT

SAS

2 - 2

PIS

4'
01
M'Bala Nzola
Mål på straffe
6'
11
Nemanja Matic
Mål
81'
12
Henrik Meister
Mål
90'
22
Kristian Thorstvedt
Mål

Mandag aften var der oprykker-duel i Serie A, da Sassoulo hjemme tog imod Pisa. 

Sassoulous Laurs Skjellerup var ikke med i opgøret, da han fortsat døjer med en skade, mens Henrik Meister og Malthe Højholdt begge startede på bænken for gæsterne. 

Der var kun spillet fire minutter af opgøret, da Pisa fik tilkendt et straffespark. 

Henrik Meisters angrebskollega, M'Bala Nzola, tog sig af sparket og sendte sikkert bolden i kassen til 1-0. 

Føringen var dog kortvarig. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Meister blev snydt for helterolle i sidste sekund
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

To minutter senere endte en nedfaldsbold for fødderne af Nemanja Matic på kanten af feltet, der uden at tøve hamrede til kuglen og ind i målet til 1-1. 

Trods optræk til chancer i begge ender, faldt der ikke flere scoringer efter de første 45 minutter. 

Efter 58 minutter blev Henrik Meister sendt på banen, mens Malthe Højholdt kom i aktion efter 72 minutter.

Sassoulo forsøgte hårdt i anden halvleg på at gøre det til 2-1, men i stedet var det gæsterne, der 10 minutter før tid fik netmaskerne til at blafre. 

Henrik Meister blev sendt i dybden fra midten af banen, og efter et par driblinger sparkede han bolden i kassen via en Sassoulo-spiller til stillingen 2-1. 

Scoringen var Henrik Meisters første i Serie A.

I kampens døende sekunder blev Henrik Meister snydt for rollen som matchvinder. 

Cristian Volpato sendte et indlæg ind i Pisa-feltet, som norske Kristian Thorstvedt dirigerede i mål til 2-2. 

Der faldt ikke flere scoringer, og opgøret endte derfor 2-2. 

Resultatet betyder, at Pisa nu er ubesejret i de seneste seks kampe i Serie A. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 12. runde

FT

SAS

2 - 2

PIS

4'
01
M'Bala Nzola
Mål på straffe
6'
11
Nemanja Matic
Mål
81'
12
Henrik Meister
Mål
90'
22
Kristian Thorstvedt
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce