
Monza var godt med i kampen mod AC Milan, men alligevel måtte Alessandro Nestas tropper gå tomhændet hjem.
Monza fik nettet til at blafre kort inde i kampen, men målet blev efterfølgende underkendt, fordi dommeren vurderede, der blev lavet et frispark på Theo Hernandez kort før målet.
Det er Monza-cheftræner Alessandro Nesta godt og grundigt sur over.
Frustrationen kommer få dage efter, han var lige så rasende efter et underkendt mål mod Atalanta.
- Vi er vrede, men også stolte over de her gutter. Vi har haft to stærke præstationer mod Atalanta og Milan.
- Vi kunne have scoret fire i første halvleg. Vi scorede en gang, men dommeren underkendte det.
Artiklen fortsætter efter billedet

- De ødelægger fodbolden i mine øjne. Vi er nødt til at vende tilbage til den gamle stil.
- Hvordan er der frispark? Dommeren sendte os en undskyldning efter kampen mod Atalanta, men undskyldninger os ikke fra at miste point.
- De overkomplicerer tingene, og det giver ikke mening.
- Fodbold plejede at være simpelt. Det plejede at være en kontaktsport. Nu bliver den mindste berøring straffet. En tånegl kan være offside.
- Når man går ind i en duel, så skal man have hænderne bag ryggen, ellers er der måske straffespark.
- Jeg tror, at dommerne skal tilpasse sig sporten og ikke den anden vej rundt, siger han til Sky Sports Italia.
AC Milan vandt kampen 1-0.

AC Milan
Monza
Serie A
































