





Søndag aften måtte Spezia sige farvel til Serie A, da de tabte med 1-3 til Verona.
Her var Chelsea-lejesvenden Ethan Ampadu med for Spezia og scorede holdets mål, men det var ikke nok, og derfor må waliseren nu skrive en nedryking på cv'et.
Det er dog langt fra første gang for Ampadu.
I de seneste tre sæsoner er Ampadu nemlig rykket ned med den klub, som han har været udlejet til fra Chelsea.
Artiklen fortsætter efter billedet

Først var det med Sheffield United i 2021, som rykkede ned fra Premier League. Året efter var det så med Venezia i Seria A, inden at det i denne sæson har været Spezia.
22-årige Ethan Ampadu skal nu tilbage til Chelsea, hvor han har en kontrakt frem til sommeren 2024.
Han har dog ikke været i kamp for London-klubben siden den 21. februar 2019 i et Europa League-opgør mod Malmö FF.

Chelsea
Spezia
Serie A



































