Jupiler Pro League -Bizart: DAZN trækker sig fra belgisk fodbold
Foto: Denis Charlet/AFP/Ritzau Scanpix
2025-11-26 08:59:00
Foto: Denis Charlet/AFP/Ritzau Scanpix

Bizart: DAZN trækker sig fra belgisk fodbold

DAZN har med øjeblikkelig virkning valgt at trække sig som rettighedshaver i belgisk fodbold. Parterne havde oprindeligt en aftale til 2030.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 5. runde

FT

SCP

3 - 0

CLB

Belgisk fodbold er blevet ramt af en stor bombe.

Streamingtjenesten DAZN har med øjeblikkelig virkning valgt at trække sig som rettighedshaver i Jupiler Pro League.

Meldingen kommer midt i sæsonen og kort efter en forlænget aftale mellem parterne.

For knap et år siden købte DAZN rettighederne til belgisk fodbold frem til 2030, men nu vil selskabet ud af aftalen. I aftalen stod DAZN til at betale 84,2 millioner euro årligt for rettighederne. Det svarer til over 600 millioner danske kroner.

Ifølge HLN er hovedårsagen til, at DAZN trækker sig, at selskabets plan om at sælge dele af rettighederne til Proximus og Telenet ikke er lykkedes.

- Intet firma kan tvinges til at arbejde med underskud. Det er simpelthen ikke bæredygtigt. De seneste fem år har DAZN støttet Pro League, klubberne og fansene, og vi har tydeligt vist vores langvarige engagement i belgisk fodbold, udtaler Massimo D’Amario, administrerende direktør for DAZN Belgien.

HLN beretter, at udmeldingen kan føre til et stort kaos. DAZN har ikke tænkt sig at udbetale flere penge, og det kan få Pro League til at sagsøge selskabet.

Spørgsmålet er nu, hvad der kommer til at ske med de belgiske rettigheder.

HLN bringer flere muligheder i spil. For det første kan Pro League sælge rettighederne til andre kanaler, men det vil formentlig give en dårligere økonomisk aftale. En anden mulighed er, at Pro League opretter sin egen mediekanal.

På den korte bane er der en vis sandsynlighed for, at den kommende spillerunde af Jupiler Pro League ikke bliver vist på TV. DAZN har dog åbnet op for en midlertidig løsning, men det kræver en særaftale med Pro League.

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 5. runde

FT

SCP

3 - 0

CLB

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce