





Vålerenga er startet med lyn og torden i Eliteserien, hvor mandskabet har vundet de to første kampe.
I disse dage er landsholdene dog i aktion, hvorfor det norske mandskab bruger tiden på at pudse formen af forud for næste opgør.
Fredag eftermiddag tog Vålerenga imod IFK Göteborg i en testkamp, der med danske briller endte med at være rigtig spændende.
Hele fem forskellige danskere lykkedes således med at få netmaskerne til at blafre i løbet af opgøret, der endte 3-3.
Artiklen fortsætter efter billedet

For det norske hjemmehold stod Elias Sørensen, Lucas Haren og Kevin Tshiembe for en fuldtræffer hver, mens David Kruse og Sebastian Clemmensen kom på tavlen for gæsterne.
Vålerenga møder efter landskampspausen Viking på hjemmebane.
Göteborg-mandskabet indleder desuden sin sæson i Allsvenskan med et opgør mod Elfsborg.

Vålerenga
IFK Göteborg
Træningskampe



































