



I Østrig var Norwich oppe mod Hoffenheim i en testkamp, hvor Hoffenheim vandt første halvleg med 2-0, mens Norwich vandt anden med tilsvarende cifre.
Derfor sluttede det 2-2, og efterfølgende talte den danske cheftræner Johannes Hoff Thorup med klubbens fan-TV.
- Resultatmæssigt var det en kamp af to halvlege, men jeg fremhævede faktisk overfor spillerne i pausen, at det var op til os at vise endnu mere, end vi gjorde i første halvleg.
- Vi skabte chancerne, vi skulle have scoret. Vi viste fra det 20. til 45. minut, at vi kan se, at vi formår at kontrollere kampene.
- Man kan godt sige, at vi spillede den bedste kamp i preseason. Der var utvivlsomt nogle gode øjeblikke, og det var vigtigt for mig og resten af holdet at se, at vi kan skabe chancer på det her niveau.
Johannes Hoff Thorup blev spurgt ind til fraværet af en række spillere, deriblandt den irske angriber Adam Idah, som var udeladt af kampen.
- Adam kom for sent til flyet mod Østrig i søndags, og vi sagde til ham, at han selvfølgelig skulle skynde sig herned.
- Derfor var han selvfølgelig ikke med i dag. Der er visse ting, vi kan tolerere og andre, vi ikke kan. Dette er en af dem, vi ikke kan acceptere.
Norwich møder St. Pauli lørdag, før Preston møder i Championship-åbningskampen den efterfølgende lørdag.

Norwich
Hoffenheim
Træningskampe




































