




Med 10-1 i samlet målscore havde Panathinaikos fået glimrende resultater i de første tre testkampe under Jacob Neestrup, men onsdag aften var billedet et andet.
Her oplevede Jacob Neestrup et kedeligt deja-vu til december 2024, hvor FC København tabte 0-3 til Rapid Wien i Conference League.
I onsdagens forlængede testkamp bestående af 45+45+30 minutter vandt Rapid Wien, der siden januar har haft Johannes Hoff Thorup som træner, en overlegen 4-1-sejr.
Panathinaikos lukkede tre mål ind i første halvleg, hvor Marco Tili, Tonni Adamsen og Moulaye Haidara fik netmaskerne til at blafre.
Det var Adamsens andet mål i opstarten.
I slutningen af anden halvleg scorede Louis Schaub til 4-0 – ifølge Rapid Wien direkte på hjørnespark.
Artiklen fortsætter efter billedet

Panathinaikos fik pyntet en smule i den sidste halve time på mål af Pavlos Pantelidis.
Nytilkomne Victor Kristiansen var ikke med for Neestrups mandskab, der havde Stefan de Vrij i start-11.
I slutfasen blev Neestrup tvunget til at skifte den tidligere FCM-stopper Sverrir Ingi Ingason ud grundet en skade.
Panathinaikos tager hul på Conference League-kvalifikationen mod ungarske Paksi FC den 23. juli, hvor Johannes Hoff Thorups tropper også træder ind.
Rapid Wien møder enten Santa Caloma eller Penybont.
Das war's! Wir gewinnen das Testspiel gegen Panathinaikos FC mit 4:1. 👏________⏱️ 120‘ | #SCRPAOFC | 4:1#SCR2026 pic.twitter.com/gfNtfXxAgr
— SK Rapid (@skrapid) July 15, 2026

Rapid Wien
Panathinaikos
Træningskampe
































