Det kroatiske fodboldforbund(HNS) har besluttet at ændre på pokalturneringens finale.
Finalen er de seneste to sæsoner blevet spillet over to kampe, men det laves der om på.
Fodboldforbundet skriver på sin hjemmeside, at man fra den nye sæson går tilbage til at afvikle finalen over et enkelt opgør.
Derudover skal finalen spilles på et forudbestemt stadion, der vælges inden sæsonstart.
Finalen i sæsonen 2025/26 skal spilles på Opus Arena stadion i Osijek.
Rijeka er forsvarende mestre, efter de slog Slaven Belupo med 2-1 samlet.
Dinamo Zagreb har med afstand vundet turneringen flest gange, da de 17 gange har løftet trofæet. Nummer to på listen er Hajduk Split med otte triumfer.


Pokal

































