













Der var drama for alle pengene, da Moss vandt playoff-kampen om en plads i den næstbedste række i Norge, OBOS-ligaen.
Moss vandt den første kamp 2-1, men tabte så returopgøret med samme cifre til Brattvåg, og derfor måtte kampen ud i forlænget spilletid og siden straffespark.
Og her blev fansene på Brattvåg Stadion vidne til en helt absurd episode.
Ved femte spark havde Moss' Artan Memedov muligheden for at sikre sin klub en sæson i OBOS-ligaen. Det hele skulle afgøres, og her forsøgte Brattvågs keeper at gøre noget.
Memedov lagde bolden til rette og ville indlede sit tilløb, men lige pludselig valgte keeper Kieran Baskett at storme ud af sit mål og sparke bolden langt væk.
Baskett fik her et gult kort, mens missionen ikke lykkedes.
Memedov formåede at sparke bolden ind i netmaskerne og sikre Moss en ny sæson i OBOS-ligaen, mens Baskett nu har taget overskrifter i Norge.
Keeperen blev desuden udvist efterfølgende grundet tumult.
Se den absurde episode herunder.
Moss holdt seg på straffer. Men den oppførselen til Kieran Baskett holder på med for Brattvåg er noe av det pinligste jeg har sett. For en klovn! pic.twitter.com/8F9KxQQUTL
— Anders Hole (@AndersHole) November 29, 2025



Moss
Brattvåg
1. Division Oprykningsspil
































