Norsk fodbold blomstrer.
Bodø/Glimt imponerer stort i Europa, hvor de i fortsat er med i Champions League, mens Brann også havde en flot kampagne i Europa League.
Bodøs succes i Champions League har dog fået konsekvenser i Eliteserien, hvor en række kampe er blevet udskudt.
Den 22. marts skulle Lillestrøm første hjemmekamp i sæsonen mod Kristiansund, men den kamp er blevet udskudt, for at gøre plads til Oslo-klubbens møde med Bodø i pokalturneringen.
Udsættelserne er sket for at skabe plads i kampkalenderen til Bodø/Glimts to ottendedelsfinaleopgør mod Sporting CP, og selv om Lillestrøm anerkender, at det er en stor præstation, så er de ærgerlige over, at det går ud over dem.
I en udmelding på klubbens hjemmeside påtaler de, at det har store konsekvenser for dem.
Artiklen fortsætter efter billedet

- At arrangere en eliteseriekamp kræver hundredvis af frivillige timer. Når kampdatoer flyttes sent, skal et helt apparat begynde at planlægge forfra. Det er ikke holdbart.
- Forudsigelighed er en forudsætning for norsk fodbold. Lige nu oplever vi i Lillestrøm Sportsklubb, at både pokal- og ligakampe bliver flyttet og ændret i et omfang, der vanskeliggør planlægning, og som i praksis underminerer fundamentet for forudsigelig og velfungerende norsk fodbold.
Klubben påpeger, at flytningen af kampe sker med en meget kort varsel, hvilket er et problem.
- Den norske pokal og Eliteserien er selve fundamentet for norsk topfodbold. Europæiske kampe er desserten. Og som bekendt spiser man aftensmad, før man spiser dessert.
- Norsk fodbold bygges nedefra og op – ikke oppefra og ned. Vi skylder alle, der bidrager, både på tribunen og bag kulisserne, at sikre, at kampene bliver spillet, når de er planlagt, slutter Lillestrøm.
Lillestrøm vendte i vinter tilbage det den bedste norske række efter et års fravær. Derudover vandt klubben i december den seneste udgave af den norske pokalturnering.

Lillestrøm
Bodø/Glimt
Norge Eliteserien


































