Brøndby-emnet Thomas Lehne Olsen vender hjem til Lillestrøm.
Den norske klub har mandag offentliggjort tilgangen af den 31-årige angriber, der på klubbens hjemmeside udtaler, at han er glad for at skifte tilbage til Lillestrøm efter et halvt år i Dubai.
- Fodboldmæssigt bliver det rigtig dejligt. Familien og jeg har det godt hernede i Dubai, så det bliver også lidt vemodigt, men jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg har tænkt meget på Lillestrøm og fulgt klubben i foråret, siger han.
Artiklen fortsætter efter billedet

bold.dk kunne tidligere i august fortælle, at Brøndby havde været i dialog med den norske angribers agent, men et skifte til vestegnen endte altså aldrig med at tage form.
Lillestrøm oplyser på sin hjemmeside, at Thomas Lehne Olsen har skrevet under på en kontrakt, der løber frem til udgangen af 2026.

Brøndby IF
Shabab Al-Ahli Dubai FC
Lillestrøm
Norge Eliteserien

































