



Odds nye danske cheftræner, Per Frandsen, stod over for en stor opgave torsdag.
Her mødte hans mandskab nemlig Bodø/Glimt i den norske pokalturnering.
Første halvleg endte uden scoringer, men i kampens sidste 45 minutter kom der mere gang i den.
48 minutter var der gået, og så kunne Magnus Riisnæs sende favoritterne fra Bodø i front.
Men føringen holdt ikke længe.
Frandsen tropper slog nemlig tilbage tre minutter senere, hvor Steffen Hagen ifølge VG sprang højest i forbindelse med en dødbold, som Nikolas Walstad præcist havde sendt ind i feltet.
Knap ti minutter senere kunne Bodø dog atter tage føringen via Andreas Helmersen, der eksekverede et hovedstød efter et indlæg, skriver VG.
Sidst i kampen var Odds tæt på at score, men kort efter endte det i stedet med, at Bodø gjorde det til 3-1 via Jens Petter Hauge, hvilket blev kampens endelige resultat.
Dermed er Odds ude af pokalturneringen i 1/16-finalen.


Odds Ballklubb
Bodø/Glimt
Pokal
































