2025-04-24 19:51:33

Brandvarm: 16-årig dansker med nyt hattrick for Bodø

Det danske angrebstalent Mikkel Bro Hansen noterede sig for sit andet hattrick i Bodø/Glimt, da holdet ekspederede Junkeren ud af pokalturneringen med en 5-1-sejr. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokal - 2. runde

FT

JUN

1 - 5

BOD

3'
01
Mikkel Bro
Mål
39'
02
Patrick Berg
Mål
61'
03
Mikkel Bro
Mål
74'
13
Sidad Najah Chooly
Mål
77'
14
Mikkel Bro
Mål
82'
15
Kasper Høgh
Mål på straffe

Brandvarm. 

Det er, hvad man kan kalde den 16-årige danske angriber Mikkel Bro Hansen efter torsdagens pragtpræstation i den norske pokalturnering.

Det tidligere AGF-talent bidrog på ny med et hattrick, da Bodø/Glimt slog Junkeren fra Norges femtebedste række i turneringens anden runde. 

Kampen var blot tre minutter gammel, da Bro Hansen bragte Bodø på 1-0 med en sikker afslutning ved fjerneste stolpe efter et fornemt indlæg fra landsmanden Jeppe Kjær. 

Kort før pausen var angrebskometen så i oplæggerens rolle med en assist til Patrick Berg, som hamrede bolden op i krydset fra lang afstand. 

Efter pausen fortsatte showet, da Mikkel Bro Hansen efter en times spil gjorde det til 3-0. Danskeren udnyttede en stor brøler fra Junkerens forsvar og sendte bolden i mål med en flot afslutning. 

Junkeren satte et lille plaster på såret med en reducering i det 73. minut, men blot tre minutter senere flåede Bro Hansen det af, da han fuldendte sit hattrick med en scoring til 4-1. 

Denne gang var det indskiftede Kasper Høgh, der satte den unge dansker op med en uselvisk aflevering i en situation, hvor den tidligere AaB-angriber godt selv kunne have gået på mål. 

Kort efter kom Høgh så også selv på tavlen, da han på sikker vis omsatte et straffespark til mål. 

Det endte således i en 5-1-sejr til Bodø/Glimt, der må gnide sig i hænderne over tilgangen af Mikkel Bro Hansen. 

Det var det danske stortalents andet hattrick i streg i den norske pokalturnering. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokal - 2. runde

FT

JUN

1 - 5

BOD

3'
01
Mikkel Bro
Mål
39'
02
Patrick Berg
Mål
61'
03
Mikkel Bro
Mål
74'
13
Sidad Najah Chooly
Mål
77'
14
Mikkel Bro
Mål
82'
15
Kasper Høgh
Mål på straffe
Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce