Fodbolden ruller i den grad i Norge
Onsdag aften stod i pokalfodboldens tegn i norsk fodbold, hvor 1/32-delsfinalerne i NM Cuppen blev spillet. Fem af kampene er dog i skrivende stund stadig i gang.
Og det blev en fremragende dansk aften i Norge - hele fem danskere kom på måltavlen.
Magnus Warming bassede i Branns 5-2-sejr over Askoy. Den tidligere AaB'er Magnus Christensen stangede for Stabæk i deres 5-0-sejr. Oliver Kjærgaard nettede for HamKam, der vandt 4-2 over Elverum.
Hele to gange scorede Gustav Mogensen i Ranheims storsejr over Melhus. Og sidst, men ikke mindst, så har Daniel Arrocha været på pletten for Sogndal, der lige nu spiller forlænget spilletid mod Froya. Her står den aktuelt 2-2.


Brann
Sogndal
Stabæk
Ranheim
HamKam
Pokal




































