Kampen mellem Levanger og HamKam bliver ikke spillet i aften.
De to mandskaber stod til at møde hinanden i den norske pokalturnering, men kort inden kampstart kollapsede en transformerstation lige ved siden af banen.
Det satte en af de fire projektørlys i stadionmasterne på TOBB Arena ud af funktion, og derfor vurderede eventchef for den norske pokalturnering, at det ikke var sikkert at spille opgøret.
Det fortæller han til TV 2 Norge.
- Vi fik kun tre af lysmasterne til at virke i dag, og så blev vi enige om, at det ikke var fair at spille, siger eventchef Håkon Thorsen til TV 2.
Thorsen fortsætter:
- Det ville ikke være sikkert nok for spillerne i slutningen af kampen, hvis en fjerdedel af banen var uden lys, forklarer han.
Den lokale avis Hamar Arbeiderblad skriver, at det var en overophedning i en sikringsboks på en af projektørmasterne, der skabte udfordringer.
TOBB Arena er hjemmebane for Levanger, der spiller i Norges Divison 2.
HamKam spiller i Eliteserien.


HamKam
Levanger
Pokal


































