FC Fredericia står overfor en enorm opgave fredag aften.
Her gæster man JYSK Park og Silkeborg IF i den første af to pokalsemifinaler, og underdog-rollen er noget, man er udmærket klar over, mener FC Fredericia-cheftræner Michael Hansen.
Her gælder det fredag aften om at skabe et udgangspunkt, man kan arbejde videre på i returopgøret.
- Det siger jo sig selv, at det (at komme i finalen, red.) ville være kæmpestort for os. Men der ligger to store kampe inden, så for at vinde turneringen, skal vi først og fremmest præstere i dag, fortæller Michael Hansen til Viaplay.
- Jeg er blevet spurgt de seneste dage om, hvad et godt resultat er. For mig er et godt resultat, at vi skal være godt forberedte inden kamp to.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Og det er, at vi laver en god kamp i dag, hvor vi byder ind offensivt, for vi kan ikke nøjes med blot at forsvare os i dag.
For hvis FC Fredericia blot parerer i alle 90 minutter, så lærer man intet, mener Fredericia-chefen.
- For det første lærer vi ikke noget til kamp to, og så tror jeg, at det bliver alt for svært til returopgøret.
- Så jeg tænker, vi skal op og forsøge at vinde kampen i dag.
Returopgøret spilles d. 11. april på Monjasa Park.


Silkeborg IF
FC Fredericia
Oddset Pokalen




































