Torsdag er rammerne om den kommende pokalfinale kommet på plads.
Ender FC København og Silkeborg IF med at mødes, så skal finalen spilles i Herning.
Ved de tre andre konstellationer afholdes det som planlagt på Brøndby Stadion. Ved et derby vil det dog være med mindsket kapacitet på 15.000 mennesker.
Lige meget hvad er det sikkert, at der kommer et ekstra fokus på sikkerhedsforanstaltningerne til kampen.
Det er blevet besluttet i lys af de store uroligheder til derby mellem Brøndby IF og FC København.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det fortæller Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen, til Bold.
- Der er selvfølgelig reduceret kapacitet (ved derby, red), og så kommer vi formentlig til at operere med et område uden for stadion, som man skal ind på, før man kommer ind på selve stadion.
- Og så bliver der en øget identitetskontrol af dem, der er på stadion. Formentlig i form af MitID og billede ID ved indgangen, fortæller han.
Intet er dog fuldstændig på plads. Det blev også understreget i torsdagens pressemeddelelse
- Detaljer omkring billetkøb og andet – herunder evt. anvendelse af MitID – meldes ud, når finaledeltagerne er kendt, skriver Divisionsforeningen.
De kommende pokalsemifinaler skal afgøres over to opgør. Det skal de fra perioden fra den 30. april til den 8. maj.

FC København
Silkeborg IF
Brøndby IF
Viborg FF
Oddset Pokalen

































