2025-12-11 22:19:11

Skuffet Jakob Poulsen: Vi mangler kvalitet

AGF-cheftræner Jakob Poulsen var skuffet efter 0-1-nederlaget mod OB, hvor han efterlyste mere kvalitet på bolden fra sit mandskab. Alligevel tror han på, at de kan vende i returkampen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Odense
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden kvartfinale

FT

AGF

3 - 1

OB

AGF fik ikke det bedste udgangspunkt, da cheftræer Jakob Poulsens tropper gæstede OB torsdag aften i det første af to opgør i pokalkvartfinalen.

Det endte med et 0-1 nederlag, og efter kampen var cheftræneren tydeligvis skuffet over, at AGF ikke kom foran undervej i opgøret.

– Jeg synes, vi starter godt, og vi har nogle rigtig gode muligheder til at begynde med. Vi skal vel komme foran, men hen mod slutningen af første halvleg får de bedre fat. De får spillet rigtig mange afleveringer, men det bliver aldrig rigtig farligt.

– Vi vidste godt, at når de begynder at bruge både Max Ejdum, Fiete Arp og Rasmus Falk i samme side af banen, så kunne vi komme til at løbe meget efter bolden. Det skulle vi være indforstået med, og det syntes jeg også, vi var, lyder det fra Poulsen.

Cheftræneren var dog fortrøstningsfuld over den start, han så fra sit AGF-hold i anden halvleg.

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -Skuffet Jakob Poulsen: Vi mangler kvalitet
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

– I anden halvleg synes jeg faktisk, at vi kommer okay ud igen. Vi får lagt et pres på dem og virker mere aggressive i den del af spillet.

– Så får vi et straffe imod os, som de scorer på, og så er vi lidt på bagbenene. Men jeg synes stadig, at vi forsøger at sætte os på tingene i løbet af anden halvleg.

– Men vi mangler simpelthen kvalitet i vores boldomgang, hvis vi for alvor skal få skabt de muligheder, der skal til, for at vi kan få uafgjort, siger Jakob Poulsen.

På trods af 0-1-nederlaget ser AGF-chefen stadig frem mod returopgøret med en tro på, at hans hold kan vende det.

– Vi spiller en relativt lige kamp, men vi føler stadig, at vi kan gøre rigtig mange ting meget bedre, og det er selvfølgelig også derfor, vi har en tro på, at vi kan vende det på søndag.

Returopgøret spilles på Ceres Park Vejlby søndag den 14. december klokken 15.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden kvartfinale

FT

AGF

3 - 1

OB

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce