

Hele tre danskere var i aktion, da Pogon Szczecin og Widzew Lodz tørnede sammen i den polske Ekstraklasa lørdag eftermiddag.
Men det var debutanten Mads Agger, der til sidst kunne knytte næven.
Efter en første halvleg uden mål kunne cheftræner Thomas Thomasberg fra sidelinjen se Karol Angielski bringe Pogon Szczecin i front.
Det fik den danske træner til at reagere kort tid efter ved at sende blandt andre Mads Agger på banen til sin debut, efter han for få dage siden skiftede Sønderjyske ud med den polske klub.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hos Widzew Lodz forsøgte både Lukas Lerager og Emil Kornvig at gøre deres for at bringe gæsterne tilbage i opgøret, men på trods af flere muligheder formåede bundholdet ikke at svare igen.
Dermed endte det med en 1-0-sejr til Pogon Szczecin, der kan glæde sig over tre vigtige point til tabellen, mens Lukas Lerager og co. fortsat befinder sig under nedrykningsstregen.
Du kan se den aktuelle stilling i Ekstraklasa lige her.

Widzew Lodz
Pogon Szczecin
Ekstraklasa































