Det har været småt med spilletid for Nigel Thomas i Viborg, og curaçaoaneren har ikke bidt sig fast i det midtjyske siden skiftet fra Paco de Ferreira sidste sommer.
Derfor ryger han nu tilbage til Portugal igen på et sæsonlangt lån til oprykkerne fra CD National.
- Der er opstået en fin mulighed for Nigel for at få spilletid i en god liga, hvor han tidligere har bevist sig, siger sportschef Mads Agesen.
Han fortsætter:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Da Nigel samtidig har haft et år, hvor han ikke har fået så meget spilletid her, så synes vi, det giver god mening for begge parter.
- Vi ønsker Nigel held og lykke i den kommende sæson, og vi ser frem til at følge ham i det portugisiske.
Nigel Thomas akkumulerede sidste sæson godt 500 Superliga-minutter fordelt på 16 optrædener.


Viborg FF
Nacional
Primeira Liga

































