100 store talenter, der er født i 2005 eller senere, kæmper om Golden Boy-prisen.
Seks danskere er på listen. Højest af alle er Victor Froholdt, og han bliver ved med at kravle højere og højere op på ranglisten.
I slutningen af maj var han nummer 45 på den prestigefyldte liste. Efter skiftet og den suveræne start i Porto er han nu nummer 15.
Det er klart den bedste dansker. Næsthøjest er Lucas Høgsberg på 46. pladsen. Conrad Harder er nummer 52.
De sidste tre danskere er Adam Daghim, Clement Bischoff og Mikel Gogorza. De er henholdsvis nummer 84, 87 og 98.
Artiklen fortsætter efter billedet

Udover Gogorza er der to andre Superliga-spillere på listen. De spiller begge for FC Nordsjælland. Der er tale om Runar Norheim og Caleb Yirenkyi.
Listen, som senest blev opdateret den 12. september, toppes lige nu af Lamine Yamal, som nok også er et rigtig godt bud på en endelig vinder.
Desire Doue, Pau Cubarsi, Dean Huijsen og Myles Lewis-Skelly udgør resten af top fem.
Golden Boy-listen, som du kan se her, opdateres indtil november, hvor en top 20 udvælges, hvorefter en vinder til sidst vil blive kåret.


FC Midtjylland
Wolfsburg
FC Porto
RB Leipzig
Strasbourg
Primeira Liga




































