Viktor Gyökeres er rasende på Sporting.
Den svenske angriber føler sig forrådt af den portugisiske klub i forhold til en påstået aftale om at kunne skifte for en vis transfersum denne sommer. Derfor nægter han at vise sit ansigt i klubben igen.
Det skriver The Athletic.
Efter aftale med Sporting fik den svenske angriber tidligere på sommeren forlænget sin ferie, så den løb frem til denne fredag.
Men Gyökeres grundet de pludselige komplikationer i forhandlingerne mellem Sporting og Arsenal er Gyökeres ikke mødt ind.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sporting har angiveligt reageret ved at gøre krav på hans tilstedeværelse til morgendagens (lørdag, red.) træningspas, men svenskeren menes at have vendt tilbage med et klart svar om, at han aldrig kommer til at sætte sine ben i klubben igen.
Ifølge Gyökeres var der en klar aftale med Sporting om, at han denne sommer kunne skifte for en transfersum på 60 mio. euro plus 10 mio. euro i bonusser.
Det beløb har Arsenal for længst oversteget i deres bud til Sporting, men den portugisiske mesterklub forlanger mere.
Viktor Gyökeres har kontrakt med Sporting til 2028.

Arsenal
Sporting CP
Primeira Liga


































