2023-12-27 22:31:57

6 nederlag i 7 kampe: Wolves åd kriseramte Brentford

Brentford dumper tættere på bunden, efter Thomas Franks tropper endnu en gang tabte – denne gang med 1-4 til Wolves.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 19. runde

FT

BRE

1 - 4

WOL

13'
01
Mario Lemina
Mål
14'
02
Hee-Chan Hwang
Mål
16'
12
Yoane Wissa
Mål
28'
13
Hee-Chan Hwang
Mål
79'
14
Jean-Ricner Bellegarde
Mål

Der har ikke været meget at juble over på det seneste hos Thomas Frank og de andre danskere i Brentford.

Inden onsdagens hjemmebaneopgør mod Wolves, havde London-klubben tabt fem af de seneste seks kampe i Premier League.

Derfor havde Brentford i den grad brug for en sejr, hvis holdet ikke skulle drages ind i nedrykningsræset.

London-klubben med startede med Mads Roerslev og Christian Nørgaard på banen, mens Mathias Zanka, Mikkel Damsgaard og Mathias Jensen sad på bænken.

Men nogen god start på opgøret fik Brentford ikke.

Efter 12 minutter kunne Mario Lemina heade Wolves 1-0, da han fik hovedet på Pablo Sarabias millimeterpræcise indlæg.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -6 nederlag i 7 kampe: Wolves åd kriseramte Brentford
Foto: Tony Obrien/Reuters/Ritzau Scanpix

Der var ikke engang spillet 14 minutter, da Hwang Hee-Chan opsnappede en sløj tilbagelægning fra den tidligere Wolves-stopper Nathan Collins i Brentfords forsvar.

Hee-Chan udnyttede sin fart og nåede bolden før Brentford-keeper Mark Flekken, og sydkoreaneren kunne ubesværet afdrible målmanden og trille bolden ind i et tomt mål til 2-0.

Brentford var dog hurtige til at svare igen.

16 minutter var der gået af opgøret, da Yoane Wissa blev spillet fri af Neal Maupay. Resolut prikkede han bolden ind til 1-2 med sin fjerde sæsonscoring.

Hwang Hee-Chan var dog ikke færdig med målscoringen, og efter 28 minutter lukrerede han endnu en gang på, at Brentfords forsvar sov i timen.

Det skete, da et kraftfuldt hovedstød blev sendt op i banen af Wolves’ Toti.

Den landede i fødderne på Hee-Chan, der befandt sig så langt nede på Brentfords banehalvdel, at det næsten lignede, at han stod i offside. 

Det gjorde han dog ikke, da Brentfords Ethan Pinnock hang, og så kunne angriberen sende gæsterne i front med 3-1.

Det blev dog ikke en drømmekamp for Hwang Hee-Chan, som han måske havde håbet på. I første havlegs overtid måtte den ellers brandvarme angriber lade sig udskifte med en skade.

I 8. minuts overtid af første halvleg var Maupay tæt på at reducere til 2-3, men franskmanden var ude af balance i afslutningsøjeblikket og måtte se sit forsøg fra tæt hold gå forbi mål.

I anden halvleg havde Brentford bedre held med at holde gæsterne fra fadet, men i det 79. minut gik det atter galt.

Endnu en gang var det Nathan Collins, der var i gavehumør med en ny, uheldig fejlaflevering til hans tidligere holdkammerater. 

Denne gang endte bolden i fødderne på Matheus Cunha, der let kunne spille bolden på tværs i feltet til Jean-Ricner Bellegarde, som sparkede bolden i mål til 4-1.

Det blev også kampens sidste mål, og nederlaget sender Brentford ned mod bunden og tættere på nedrykningsstregen, der nu kun er fire point væk fra London.

For Brentford fik Mathias Jensen comeback, da han blev skiftet ind i det 67. minut. Det var hans første kamp i Brentford-trøjen siden 12. november.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 19. runde

FT

BRE

1 - 4

WOL

13'
01
Mario Lemina
Mål
14'
02
Hee-Chan Hwang
Mål
16'
12
Yoane Wissa
Mål
28'
13
Hee-Chan Hwang
Mål
79'
14
Jean-Ricner Bellegarde
Mål
Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce