







Sheffield United var på jagt efter deres første sejr i denne Premier League-sæson, da de søndag fik besøg af Newcastle.
Gæsterne havde før kampen fået seks point i de første fem kampe.
Efter 22 minutter var det Newcastle, som nettede for første gang med en scoring af Sean Longstaff. Her blev han assisteret af Anthony Gordon, som akkurat holdt bolden inden for baglinjen.
Her ramte den også op på hånden af Newcastle-angriberen, men der var ikke meget tid til at reagere for Gordon, og dommeren valgte at lade målet stå.
Der skulle ikke gå ti minutter, før gæsterne så kunne fordoble deres scoring, da et hjørnespark fra Kieran Trippier endte ovre ved Dan Burn, som kunne heade den i kassen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det tredje mål inden for 15 minutter kom så med endnu et hovedstød fra en forsvarsspiller. Denne gang var det på et frispark, som igen lå fremragende fra Trippier. Her kunne Sven Botman dreje den mod mål, hvor scoringen til 3-0 kom.
Det så derfor svært ud for hjemmeholdet, som måtte gå til pause bagud 0-3.
Massakren fortsatte
Fra starten af anden halvleg var det fortsat dominans fra Newcastle, og Trippier kunne efter 56 minutter få sit tredje assist i kampen.
Her lagde han den ind i panden på Callum Wilson, som gjorde det til 4-0.
Fem minutter efter blev det også til 5-0, da Anthony Gordon trak ind i banen uden for feltet og sparkede den fremragende i højre side af kassen.
Efter 66 minutter blev den tidligere Brøndby IF-spiller Anis Slimane skiftet ind for hjemmeholdet, men Sheffield United havde intet svar til det storspillende Newcastle.
Legestuen fortsatte nemlig kort efter, hvor Miguel Almiron blev sendt igennem og sparkede den sikkert i kassen til 6-0.
Resultatet blev endnu vildere, da Bruno Guimaraes lidt tilfældigt fik bolden i fødderne og med en flot afslutning kunne øge resultatet.
Newcastle var stadigvæk ikke færdige, og det blev også til 8-0, da Alexander Isak snød forsvaret og nemt kunne sparke den i kassen.
Otte forskellige spillere scorede målene for Newcastle. Det tangerede også holdets største sejr i Premier League-historien, hvor de også kun var et enkelt fra at tangere rekorden blandt alle hold.
Den store sejr betød, at Newcastle fik deres tredje sejr i sæsonen, hvor de kom op på en øjeblikkelig ottendeplads.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Newcastle
Sheffield United
Premier League






































