

Han har gjort det før. Nu gjorde han det igen.
Thierno Barry har fået målnæsen frem i Everton, hvor han senest blev matchvinder i 1-0-sejren over Aston Villa i Premier League.
Mandag aften var Barry på pletten igen i opgøret mod Leeds.
Værterne var kommet bagud på Hill Dickinson Stadium, da en bold røg forbi alt og alle i feltet og endte hos James Justin, som bankede Leeds i front.
Det var tæt på at blive bedre endnu for Leeds, da Dominic Calvert-Lewin ramte stolpen mod sine tidligere holdkammerater.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men Everton slap med skrækken, og i anden halvleg var Barry på plads.
14 minutter inde slog Idrissa Gueye en flad bold ind mod forreste stolpe, og det var klogt, da Barry kom løbende og fik prikket kuglen i mål foran Leeds' Sebastiaan Bornauw.
Dermed fik Barry scoret sit fjerde mål i fem Premier League-kampe og sparkede det ene point hjem til Everton.
Resultatet betyder, at Everton nu rykker op på en tiendeplads med 33 point, mens at Leeds er på 16. pladsen med 26 point.
Det er seks flere end West Ham under nedrykningsstregen.

Mourinho-comeback i Madrid?
Hattrick | Afsnit 70Mourinho kan være på vej tilbage til Real Madrid. Præsident Florentino Perez har ifølge meldinger en klar favorit – men er det den rigtige løsning for storklubben?
Læs mere
Everton
Leeds
Premier League






































