
Det var uhyggelige scener, der udspillede sig på St. Mary's Stadium torsdag.
39-årige Łukasz Fabiański måtte i løbet af første halvleg forlade banen med en grim skade, der krævede, at han måtte rulles fra banen på en båre.
Efter et hjørnespark fik målmanden et slag af Southamptons Nathan Wood, og efterfølgende blev kampen stoppet i otte minutter, hvorefter Fabiański blev skiftet ud.
Nu er der heldigvis gode nyheder om den polske keeper.
West Ham-træner Julen Lopetegui fortæller, at Łukasz Fabiański er ved bevidsthed og efter omstændighederne har det godt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han fik et stort slag omkring hovedet, lige rundt om halsen. Heldigvis er seneste nyt, at han taler, han er opmærksom, og han er ved bevidsthed.
- Jeg har talt med Łukasz. Lægerne siger, at han har det bedre. Jeg er positiv på hans vegne, siger West Ham-bossen ifølge The Independent.
Kampen mellem Southampton og West Ham sluttede med en 1-0-sejr til sidstnævnte.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Southampton
West Ham
Premier League



































