Mandag har Manchester United fyret manager Ruben Amorim.
U18-træner Darren Fletcher har fået det midlertidige ansvar for United-holdet, og han kan blive løsningen frem til sommer, hvorefter klubben vil finde sin permanente manager.
Men jagten er allerede i gang, og The Independent erfarer, at Crystal Palaces Oliver Glasner er Uniteds førsteprioritet.
Andre kandidater menes at være blandt andre Marseilles Roberto De Zerbi og Ipswich Towns Kieran McKenna.
Glasners kontrakt med Crystal Palace udløber netop til sommer, hvorfor United altså på det tidspunkt kan hente ham kvit og frit.
Artiklen fortsætter efter billedet

I midten af december udtalte den 51-årige træner, at hans kontraktsnakke med Palace var sat på pause.
- Der er ikke tid. Tro mig, jeg tænker slet ikke på min fremtid lige nu. Det er ikke vigtigt på nuværende tidspunkt, fortalte han ifølge Sky Sports.
Samtidig kunne Sky Sports fortælle, at der i Crystal Palace er stigende forventninger om, at Glasner vil lade kontrakten udløbe i håb om at skifte til en anden klub.
Den klub kan måske blive Manchester United.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mereGør Premier League endnu sjovere!
Tror du, du har styr på stjerner, start 11'ere og styrkeforhold i Premier League? I Premier Manager sammensætter du dit eget managerhold, dyster mod venner og får noget på spil i hver eneste kamp – også de kedelige, du normalt bare har kørende i baggrunden.
Vælg dine spillere, ram plet og vind håneretten over venner og kollegaer i Premier Manager. Spillet starter 16. januar 2026 – sæt dit gratis hold i dag.
Med Bold+ får du eksperttips til hver runde fra Andreas Vidførle og Klubhuset.


Manchester United
Crystal Palace
Ipswich
Premier League





































