


Rayan Cherki er i gang med at slå sit navn alvorligt fast i Premier League, hvor franskmanden igen søndag var kampafgørende for Manchester City.
Den 22-årige kreatør stod for to assists i 3-0-sejren over Chelsea, og han er nu oppe på ni af slagsen fra åbent spil i årets Premier League - flest af alle.
Det er bestemt heller ikke noget, Pep Guardiolas tager for givet, at han har fået en spiller ind, som med det samme har vænnet sig til Premier League.
Dog kunne han godt tænke sig at se sin nye stjerne tænke endnu mere offensivt, siger han til Sky Sports efter sejren:
- Rayan er et ekstraordinært talent – det andet mål, afleveringen til Marc Guehi.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Problemet for Rayan er nogle gange, at han spiller i positioner for tæt på Donnarumma; dit talent skal være på den sidste tredjedel. Vær tæt på Haaland, tæt på kanterne.
- Vi skal nok bringe bolden frem til dig. Det er ikke nødvendigt at falde ned i banen. Han er så ung, alene hans impact i Premier League i første sæson.
- Han er allerede en ekstraordinær spiller. Han har ønsket om at blive endnu bedre. Det vil være godt for City og for ham.

VM Morgenbriefing: Norge drømmer videre - Mbappé knuser Sverige
Hattrick | Afsnit 129Erling Haaland sendte Norge i ottendedelsfinalen, hvor selveste Brasilien nu venter. Vi ser på den norske eufori og de stærke reaktioner fra både Haaland og Ståle Solbakken.
Læs mere
Chelsea
Manchester City
Premier League





































