- Jeg er bekymret over, at han kun spiller cup-kampe for Brentford. Jeg kommer til at snakke med Thomas Frank, når vi kommer ind i november for at spørge, om han ikke vil leje ham ud.
Sådan sagde Åge Hareide fredag, efter Island havde spillet 2-2 mod Wales i Nations League.
Snakken gik på Island og Åge Hareides førstevalg i målet Hákon Rafn Valdimarsson, som står i skyggen af Mark Flekken i Brentford.
Mandag tabte Island med 2-4 på hjemmebane til Tyrkiet, og her så Hákon Rafn Valdimarsson ikke alt for godt ud ved det ene af tyrkernes mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efterfølgende erkendte keeperen også selv, at det var en lille fejl, og i samme ombæring spurgte islandske journalister ind til hans situation i Brentford.
Fodboldmediet fotbolti.net skriver, at han først blev spurgt, om han er begyndt at tænke over sin fremtid i London efter Hareides udtalelser.
- Nej, lød det kortfattet, inden han blev spurgt, om han så havde overvejet en lejeaftale.
- Jeg er lige kommet til Brentford, og jeg tænker ikke på at smutte lige nu, sagde Valdimarsson, inden han slog fast, at situationen i Brentford ikke bekymrerham.
23-årige Hákon Rafn Valdimarsson kom til Brentford i januar, da han skiftede fra svenske Elfsborg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brentford
Premier League
Island


































