Rasmus Højlund og Patrick Dorgu var at finde blandt de startende 11, da Manchester United på Old Trafford tog imod Manchester City i Premier League søndag aften.
Dertil var Chido Obi-Martin og Christian Eriksen på bænken for 'de røde djævle', mens Kevin De Bruyne fik en startplads i sit sidste Manchester-derby for Pep Guardiolas mandskab.
Men det var ikke danskerne, der fik vist klassen tidligt i opgøret.
I stedet var det Alejandro Garnacho, der i kampens første minutter buldrede frem mod City-feltet, hvor han akkurat ikke fik skudt på mål.
Herefter var det en rolig affære, og det var tydeligt, at der var nervøsitet at finde på banen, hvor Erling Haaland var fraværende grundet en slem skade.
City ville frem i bussen
I anden halvleg var der knald på fra start.
Artiklen fortsætter efter billedet

Phil Foden kæmpede sig op i Andre Onanas felt, men da afslutningen skulle sendes mod mål, fejlede den unge englænder.
I minutterne efter var der igen ikke de store muligheder at berette om, og Rasmus Højlund blev skiftet ud med 20 minutter igen, da Ruben Amorim og co. jagtede sejrsmålet.
Men sejrsmålet - eller blot mål i det hele taget - udeblev, og det endte 0-0 i det nordlige England foran de 73.000 fans på lægterne.
Et resultat, som sender Manchester United forbi Tottenham, og de ligger nu nummer 13.
Manchester City ligger nummer fem i Premier League.
Chido Martin-Obi og Christian Eriksen kom ikke på banen, mens Patrick Dorgu spillede samtlige minutter, selvom han i tillægstiden fik et lille slag.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester City
Manchester United
Premier League




































