2026-04-27 22:53:30

Jensen-drøn var ikke nok for Brentford på Old Trafford

Mathias Jensen pustede liv i opgøret til allersidst med et langskud, men det var ikke nok til at fravriste Manchester United en 2-1-sejr, som spiller de røde djævle utroligt tæt på en Champions League-plads næste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 34. runde

FT

MUN

2 - 1

BRE

11'
10
Casemiro
Mål
43'
20
Benjamin Sesko
Mål
87'
21
Mathias Jensen
Mål

Manchester United var for stor en mundfuld for Brentford, som ellers viste periodevist gode takter, men måtte se sig slået med 0-2 på Old Trafford mandag aften.

Der var vigtige point på spil for både Manchester United og Brentford mandag aften, da London-klubben var fundet nordpå.

Med både Mathias Jensen og Mikkel Damsgaard på banen fra start for Brentford og Patrick Dorg på bænken for værterne, var er lagt op til et potentielt danskeropgør.

Og det kom værterne klart bedst ud til.

11 minutter var der spillet, før Casemiro kunne stige til vejrs og dirigere en Harry Maguire-forlængelse i mål til 1-0.

Målet var den snart forhenværende Manchester United-midts niende af slagsen i denne Premier League-sæson.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Jensen-drøn var ikke nok for Brentford på Old Trafford
Foto: Darren Staples/AFP/Ritzau Scanpix

Efterfølgende var det dog Brentford, der burde have bragt sig tilbage i opgøret, da Igor Thiago misbrugte i hvert fald et par store kontrachancer, som han ikke fik træf på.

Det blev i stedet straffet af Benjamin Sesko, som havde sidste fod på et fortrinligt kontraangreb, som fra kort afstand mundede ud i et 2-0-mål kort før pausen.

Mathias Jensen kunne med lidt held have reduceret før halvlegens var omme, men danskeren havde ikke den fornødne skarphed, og stillingen forblev uændret.

Efter pausen faldt kampen i tempo, men det var alligevel Brentford, der var tættest på.

Først fik Dango Ouattara sendt en afslutning på stolpen, men der kom spænding ind i opgøret takket være Mathias Jensen til sidst.

Danskeren tog chancen fra 20 meters afstand, og via den fjerne stolpe susede bolden i mål til 1-2 og spænding på lægterne.

De fem minutters tillægstid blev et stormløb ned mod Manchester-målet, men værterne holdt stand og sikrede en 2-1-sejr over Brentford.

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 34. runde

FT

MUN

2 - 1

BRE

11'
10
Casemiro
Mål
43'
20
Benjamin Sesko
Mål
87'
21
Mathias Jensen
Mål
Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce