Det blev til 18 kampe i Blackburn-trøjen for James Hills vedkommende.
Den engelske midtstopper har nemlig fået ophævet sin lejeaftale med Championship-klubben med øjeblikkelig virkning, da Bournemouth vil have ham tilbage.
Det skriver Bournemouth på sin hjemmeside.
Hill var udlejet til Jon Dahl Tomasson og co. i denne sæson, hvor han startede inde i 14 ud af 21 kampe.
Nu står der så Premier League på programmet, hvor han tidligere på sæsonen faktisk fik sin debut for Bournemouth.
I alt har han spillet fem kampe for klubben.
James Hill er fyldt 22 år denne onsdag. Han har kontrakt med Bournemouth frem til sommeren 2026.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Blackburn
Bournemouth
Premier League




































