Manchester United er hårdt ramt i defensiven forud for lørdagens vigtige udekamp mod Chelsea.
The Athletic erfarer således, at Harry Maguire misser kampen på grund af en disciplinærsag, der relaterer sig til 2-2-kampen mod Bournemouth i marts.
Her blev Maguire udvist med et rødt kort, hvilket kostede ham mandagens hjemmekamp mod Leeds.
Men som følge af udvisningen var United-stopperen efter sigende upassende i sit sprogbrug over for fjerdedommeren, og det fik det engelske fodboldforbund (FA) til at åbne en sag imod Maguire den 1. april.
Det er den sag, der nu får konsekvenser til lørdagens kamp mod Chelsea.
Artiklen fortsætter efter billedet

For ifølge The Athletic står sagen til at blive stadfæstet, hvorfor Maguire tildeles én spilledags karantæne samt en bøde.
United er i forvejen ramt af en karantæne til Lisandro Martinez, efter at han blev udvist for at rive Dominic Calvert-Lewin i håret imod Leeds.
Det efterlader Michael Carrick med Leny Yoro og unge Ayden Heaven som muligheder til det centrale forsvar på Stamford Bridge.

Christian Eriksens kollaps
Hattrick | Afsnit 96Christian Eriksen kollapsede under søndagens landskamp mod Ukraine, men har det efter omstændighederne okay. Bolds udsendte i Odense beretter om den uhyggelige episode.
Læs mere
Chelsea
Manchester United
Premier League


































