Ross Barkley er igen et varmt navn i engelsk fodbold, efter han har spillet en fornem sæson for netop nedrykkede Luton i Premier League.
Den 30-årige kreatør har dermed tiltrukket sig opmærksomhed fra andre engelske klubber, og det virker meget usandsynligt, at spilleren tager en tur med ned i The Championship.
I april sagde spilleren selv, at han ønsker at spille i Premier League og Europa, og nu har en bejler meldt sig, som sætter kryds i begge de bokse.
Ifølge The Guardian er Aston Villa interesseret i at hente scouseren Barkley, som ifølge mediet er billig ovenpå nedrykningen.
Aston Villa kender Ross Barkley særdeles godt, eftersom han var på udlån der i 2020/21-sæsonen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Birmingham-klubben er endvidere på udkig efter mere dybde til truppen forud før det forestående Champions League-eventyr i næste sæson.
På nær en kort afstikker til Nice i Ligue 1, har Ross Barkley haft hele sin karriere i engelsk fodbold, hvor han særligt er husket for sin tid i Everton.
Han har ligeledes været i Chelsea, Sheffield Wednesday og Leeds.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Aston Villa
Luton
Premier League
































