Cameron Archer skifter fra Aston Villa til Southampton.
Det bekræfter begge klubber fredag eftermiddag.
Southampton oplyser på sin hjemmeside, at den 22-årige angriber har sat sin underskrift på en fireårig aftale, der holder ham i klubben til 2028.
Skiftet vækker glæde for hovedpersonen, der ser frem til at tørne ud for The Saints, der er oprykkere i Premier League.
- Jeg er virkelig glad for at være her. Jeg havde en god snak med træneren, der fortalte mig alt, hvad jeg havde brug for at vide.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en af hovedårsagerne til, at jeg er kommet hertil. Hans spillestil, hans måde at træne på og hans ønske om at udvikle mig som spiller. Det er slet ikke dumt at komme til Southampton og spille Premier League, siger Archer.
Det er 38-årige Russell Martin, der står i spidsen for Southampton.
The Saints har efter sigende betalt i omegnen af 15 millioner pund - 131 millioner danske kroner - for Cameron Archer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Aston Villa
Southampton
Premier League




































