

Mauricio Pochettino har fået en svær start i Chelsea.
I den første sæson som træner i den engelske storklub har de kun vundet en enkelt kamp af de første seks i Premier League-sæsonen, og søndag tabte de 0-1 til Aston Villa.
Cheftræneren lægger derfor heller ikke skjul på, at de ikke har været tilfredse med holdets resultater. Det fortæller han til pressekonferencen efter kampen ifølge football.london.
- De er skuffet, de kom til klubben og er så spændte på at bygge dette projekt. Selvfølgelig føler de sig skuffet, men på samme tid, bliver de nødt til at støtte planen.
Nederlaget betyder, at de befinder sig på en øjeblikkelig 14.-plads i Premier League.
Artiklen fortsætter efter billedet

I kampen fik Malo Gusto et rødt kort, og det var efterfølgende, at Ollie Watkins kunne score til 1-0 for Aston Villa.
- I første halvleg fortjente vi en smule mere, jeg synes vi havde kontrol over kampen. I anden halvleg startede vi oven på, men efter det røde kort, ændrede kampen sig. Vi bliver nødt til at bedømme de 60 minutter, hvor det var 11 mod 11 og så den tid med ti mand, det er to forskellige kampe, fortæller Mauricio Pochettino.
Næste gang Chelsea skal i aktion er mod Brighton i pokalturneringen på onsdag.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Chelsea
Aston Villa
Premier League



































